Beskrivelse ”Hvis ingen ser dig, er du der så alligevel?” En øm og følsom fortælling om at miste et barn, man aldrig rigtig har kendt, om kroppens betydning og mangel på samme, om at finde sit sande selv i kærlighedens navn. Vivek Ojis mor finder sin søns døde krop uden for sin hoveddør, og dermed tvinges hun ud på en rejse, hvor hun lærer det barn at kende, som hun aldrig rigtig forstod. ”Han var lille dengang, levende. Kavita kunne lade håndfladen falde, og så ville den lande på hans lille rundede baghoved, på det bløde hår og den varme hud nedenunder, den kuppelformede knogle, som formede ham. Mange år senere, da hun fandt hele hans legeme udstrakt på deres veranda, under fire meter akwete-stof i røde og sorte tern, erklærede hun, at hun aldrig ville glemme, at bagsiden af hans kranium var revnet og sivet ned i dørmåtten. Kavita løftede alligevel hans nakke for at presse sin kind mod hans og skrige. Hans hår faldt ud over hendes arme, vådt og langt og tykt, og hun jamrede.”
